fredag den 31. maj 2013

LAST DAY OF SCHOOL


I går havde jeg sidste skoledag, og kæft hvor var det bare FEDT! Nu hvor folkeskolen er slut, er det ved at gå op for mig, at jeg skal til USA om lidt over 2 måneder (det er virkelig snart!) Men ja, alle var klædt ud i flotte kostumer, jeg var klædt ud som batwoman. Dagen startede ud med morgenmad klokken 7.30, derefter tog vi over på skolen til underholdning, hvilket i dette tilfælde var revy, så tæskede vi lærerne i fodbold og vandkamp for den sags skyld, så tog vi ned i parken med alle de andre skoler, der havde sidste skoledag og så sluttede dagen af med fest til klokken 2 om natten. Jeg kommer virkelig til at savne min fantastiske klasse så meget! Jeg føler, vi er én stor familie, hvilket gør, at tanken om, at vi ikke skal gå i klasse sammen mere, er endnu hårdere. 
Forresten så har jeg også modtaget min blazer. Den er lidt stor, men det går nok. Så er der masser af plads til at jeg kan vokse, (som om det nogensinde vil ske, men kan da håbe) jeg har fået sat de meget få pins på, som jeg har fået til de forskellige møder, jeg har været til, og jeg glæder mig til at forhåbentlig om et års tid er fyldt. 


torsdag den 16. maj 2013

GRAND RAPIDS CENTENNIAL


Dejlig mail at vågne op til i morges! Min værtsklub hedder Grand Rapids Centennial, og jeg har prøvet at google dem.. Fik ikke så meget ud af det, men jeg læste at de havde mange velgørenhedsprojekter f.eks. så har de noget med at ingen skal være alene til thanksgiving, så jeg kan forestille mig, at de holder noget hvor alle de ensomme i Grand Rapids kan komme og spise middag, og det er jo fantastisk! 
Som i kan læse, så skriver hun også, at hun håber, hun snart kan sende mig noget information fra min første værtsfamilie, så det glæder jeg mig til at få! 

onsdag den 8. maj 2013

HOST CITY


Endelig! Fik for 2 dage siden at vide, at jeg skulle bo i Grand Rapids, Minnesota! Jeg fik det faktisk at vide på en ret anderledes måde. Jeg havde skrevet med min chairman i USA omkring det med at have mobil med, og midt i hendes besvarelse stod der pludselig "You will be hosted in Grand Rapids, Minnesota." Er så glad for at jeg ved endelig ved hvor jeg skal bo næste år. Har undersøgt byen lidt, og jeg ved indtil videre, at det er en forholdsvis lille ferieby med 10 000 indbyggere og naturen er utrolig smuk derhenne! Jeg tror det bliver pisse hyggeligt at bo i sådan en lille by, hvor de fleste nok kender hinanden. Et lille minus er dog, at der om vinteren kan bliver ned til -40 grader.. masser af vintertøj i kufferten Amanda! Derudover fik jeg også at vide, at jeg skulle søge om 2 visum. Et opholdsvisum til USA og et besøgsvisum til Canada, fordi jeg højst sandsynligt også vil besøge det land. Det er jo en winwin situation for mig, som havde USA som første prioritet og Canada som 2! Men hvis nogle af jer af ren nysgerrighed, havde lyst til at tjekke Grand Rapids og deres smukke natur ud, så se denne video: http://www.youtube.com/watch?v=J2pZfswp_Mg 

lørdag den 4. maj 2013

100 DAYS

Som i nok kan gætte ud fra overskriften, så er der i dag præcis 100 dage til, at jeg og en masse andre Rotary udvekslingsstudenter står i lufthavnen iført vores meget fine "Rotaryuniformer," og er på vej til USA! På billedet ovenover kan i se hvordan min rejseplan ser ud, og jeg venter stadig spændt på at se, hvor jeg skal flyve hen efter Chicago. Vi skal være i Kastrup Lufthavn 3 timer før afgang, så det vil sige, at jeg nok bliver nød til at køre til København og overnatte dagen før. I må hygge jer! 


lørdag den 27. april 2013

ROTARY YOUTH EXCHANGE PROGRAM


 













Hej igen! Har ikke rigtig vidst hvad jeg skulle blogge om, nu hvor jeg venter på min Guarentee Form, så jeg tænkte, at jeg ville skrive lidt omkring Rotary og hele deres ansøgningsproces, som jeg har været igennem. 
Jeg besluttede mig for, at jeg gerne ville være udvekslingsstudent et tidspunkt i 8. klasse, og jeg valgte at søge igennem Rotary, fordi det var det jeg (og ikke mindst mine forældre, som ikke rigtig havde styr på det her med at være udvekslingsstudent) følte var tryggest, da vi kendte en der havde rejst med Rotary. 
Rundt omkring i Danmark er der en masse Rotary klubber, vi har f.eks. 3 her i Hjørring. Hver Rotaryklub sender hvert år kun 1 (i nogle specielle tilfælde dog 2) person ud. Så det vil sige, at man bliver nøje udvalgt. Man kan søge i flere Rotaryklubber, men jeg valgte dog kun at søge i 1. Først og fremmest så skal man kontakte den counselor, der tilhører den klub man gerne vil ansøge i, derefter skal man sende en midlertidig ansøgning til klubben, og så må man vente på svar fra dem, omkring en samtale. I Hjørring Vestre Rotaryklub var der i år 10 ansøgere, og de indkaldte så 4 til samtale. Jeg var så heldig at være en af de 4, og jeg var til samtale med 3 rotarianere, som de kalder sig selv engang i starten af september. Jeg synes selv, at det gik okay, men jeg følte mig bestemt ikke sikker. Der gik 1 uges tid, og endelig fik jeg svar, jeg var blevet valgt som repræsentant for Hjørring Vestre Rotaryklub WUHU! Men ja, efter det skulle jeg så lave den endelige (læs: meget lange!!) ansøgning, som blev sendt videre til den assisterende distrikts counselor for mit distrikt, og da den var godkendt hos hende, blev ansøgningen sendt videre til landschairman. Endnu en ting der gør, at Rotary skiller sig ud fra de andre organisationener er, at man ikke selv vælger, hvor man vil på udveksling henne. Prisen er desuden hos Rotary også en del billigere, tror det er ca. mellem 30-33 000kr, så kan man også vælge og søge statstilskud, og så ender prisen på de 20-23 000kr. At prisen er billigere gør ikke, at kvaliteten er dårligere. Det skyldes, at Rotary sponsorerer dit ophold og betaler det meste af det, de giver dig endda hver måned lidt lommepenge. Rotary er nemlig foruden en udvekslingsorganisation også verdens største privat finansierede humanitære organisation, som har til formål at fremme fred og international forståelse. Hos Rotary kommer man også til at bo hos ca. 3 forskellige værtsfamilier i løbet af sit ophold, det lyder for mange, og ikke mindst mig selv lidt mærkeligt, men det skyldes, at Rotary gerne vil have, at man får det største indtryk af landet, fra forskellige synsvinkler. Det lyder som sagt lidt mærkeligt, men det skal nok bliver godt. Men ja, tilbage til det med landene. Hos Rotary får man lov til at skrive 5-6 landeønsker, og så prøver de at opfylde så mange som muligt. Som mange andre, så lå USA som min første prioritet, og jeg var så heldig at få det opfyldt! Nu venter jeg bare på min guarentee form kommer, som b.la. indeholder hvilken stat jeg skal til, hvilken værtsklub jeg får, min værtsfamilie, High school osv. 
Pisse langt og uoverskueligt indlæg, men følte bare lige at dele det med jer, har nemlig fået mange spørgsmål omkring det hele. 
Næste indlæg kommer nok engang, når jeg får min guarentee form. Hyg jer indtil da!

søndag den 14. april 2013

VELKOMMEN



Hej med jer! Jeg hedder Amanda, er 15 år gammel og bor oppe i Nordjylland, i en by der hedder Hjørring. Lige nu går jeg i 9. klasse og afslutter derfor folkeskolen til sommer. Efter sommerferien har jeg valgt at rejse til USA som udvekslingsstudent, så den 12. august stikker jeg næsen mod USA. Jeg rejser med organisationen Rotary, og fik den 25. januar at vide, at min første prioritet var blevet opfyldt! Jeg venter stadigvæk spændt på en mail, hvor der står hvilken stat jeg skal til. Indtil videre så ved jeg, at jeg skal til distrikt 5580, som dækker over hele staten North Dakota, den nordlige del af staten Minnesota, den nordvestlige del af staten Wisconsin og dele af Canada (så hvem ved, måske skal jeg til Canada!?). Jeg har egentlig oprettet den her blog for, at min familie og venner kan følge med i mit ophold og månederne der op til, og så er det også en slags dagbog, som jeg kan kigge tilbage på engang. Men alle er skam velkommen til at læse med, hvis det lyster!