I går aftes var jeg til mit første Rotarymøde, hvor jeg mødte nogle af medlemmerne. Mødet var et barbeque, de havde planlagt for at de kunne møde mig. Det var rigtig hyggeligt, og der var masser af god mad og en fantastisk stemning, akkurat ligesom på filmene. Lorraine, hende det blev holdt hos, bor lige ved siden af en Lake, så vi fik en rundtur på hendes båd, og det var så fantastisk smukt! Medlemmerne er så søde, og det virkede også til at de kunne lide mig, de fleste af dem var så venlige at tilbyde med et lift, hvis jeg skulle nogle steder hen, så det er dejligt at vide. Jeg mødte nogle også på min egen alder i går. Kyla, som er Kristis (min "counsellors" datter) Hun var enormt sød, men desværre så rejser hun til Indonesien om en uge, så hende får jeg ikke set meget til, men de har åbenbart planlagt at jeg skal bruge hendes vintertøj, hvilket jeg synes er lidt mærkeligt, hun er eget højere end mig.. Thank god, jeg selv har taget vinterjakke med! Udover Kyla mødte jeg også Michelle og hendes søster. Michelle er senior på min High School, så hun fortalte mig alt om skolen, fagene, klubberne osv. Det var rigtig dejligt at få lidt at vide omkring skolen, så jeg ikke er på helt bar bund inden jeg starter! Engang i næste skal jeg også til et møde på skolen, hvor jeg skal vælge fag.
En anden sjov ting er maden. Den første dag jeg kom, fik jeg normal "cereals" til morgenmad, eller ikke helt normal.. Det er den STØRSTE sukkerbombe, jeg fik smidt ned i mig. Og det er altså ikke noget min mave kan holde til om morgenen. Så da jeg var med min værtsmor ude at handle, spurgte hun mig om jeg manglede noget, hvor jeg så forklarede, at jeg ikke er vant til at spise så meget sukker om morgenen. Heldigvis fandt vi så noget youghurt og müesli. Nu er der så bare det problem, at de tror jeg er sådan en total helsefreak, der ikke spiser usund - og det samme med danskerne. I dag skal vi nemlig ud til corny fair (det der marked med den perfekte gris) og i går der sagde hun til mig, at vi altså skal have frituremad i morgen bare sådan at jeg ved det, hvor jeg kunne se på hendes ansigt, at hun troede, at det ikke var noget for mig. Jeg fik så heldigvis forklaret, at jeg elsker fed mad, og det gør danskerne altså også. Men ja, de spiser virkelig meget dessert her. I går var vi jo til barbeque, der fik vi masser af (LÆKKER!?) dessert, derefter kom vi hjem, hvor vi lige fik nogle "scoops" ben&jerry og så bagefter lige en masse popcorn med smør til filmen. Det er sådan lidt ulækkert, for da søsteren og jeg skulle se film og spise popcorn (hvor der i forvejen var masser af smør) så fyldte hun en hel skål op med smør, varmede det i mikroovnen, og derefter hældte hun det ud over sine popcorn. Ikke lige min kop te.
Håber i alle hard et godt, jeg er lige vågnet og kan allerede dufte kage. (Kage er godt om morgenen, misforstå mig nu ikke) Her er lidt billeder fra i går:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar